Tre ildsjæle - En drøm

Bag Eventure eXplore står 3 successfulde gutter, som er seriøse, kreative og dygtige, og som har uendeligt meget krudt i røven. Sammen udvider de rammerne for den danske rejsebranche i en eksplosion af udvikling og adventure. Holdet bag eventure eXplore står også bag foreningen "Eventure," som blev startet i 2009 af Thomas Vester og Glenn Mott. Foreningen "Eventure" har opstartet og driver udviklingsprojektet “Projekt Zambia”. Turene til Zambia vil altid slå et smut forbi projektet, hvor der er fuld skrald på udviklingen.

Eventure eXplore blev stiftet i 2013 og er det nyeste skud på stammen af danske adventure-rejsebureauer. Holdet er ungt og ved, hvad unge vil have. 

Vi er med i hver en detalje omkring turene i Zambia. På den måde kan vi tilbyde den bedste rejse, som vi til hver en tid selv kan stå 100% inde for - til forskel fra andre bureauer, som blot formidler andres rejser. En rejse med os er ikke blot en fysisk rejse, men også en personlig rejse. Du vil uden tvivl gennemgå en personlig udvikling, når du bliver udfordret både fysisk og mentalt. At tage springet og give dig værktøjer til at klare hårde udfordringer er, hvad der kendetegner os – vi er mere end blot din drømmerejse.

For os handler det om at have fingeren på pulsen og give dig dit livs oplevelser og venskaber. 

 

Tre ildsjæle

  • Glenn Mott
    -Destinations  og guideansvarlig
  • Lars Otte
    - Fysisk opbygning af destinationer
  • Thomas Vester
    -Nye destinationer